Styrk din psykologiske fleksibilitet
ACT står for Acceptance Commitment Therapy.
ACT er en adfærdsterapeutisk tilgang med fokus på de 6 kerneprocesser, hvor formålet er at skabe større psykologisk fleksibilitet. Du opnår at kunne håndtere dine tanker og følelser, når livet er svært, samtidigt med at du bevæger dig mod det liv, som du ønsker.
De 6 kerneprocesser i ACT
Med afsæt i de 6 kerneprocesser arbejder vi med at se på hensigten og funktionen af dine tanker, fremfor at se på selve indholdet af dine tanker.
Forandring af adfærd er en proces og en indre rejse. Sammen træner vi nye strategier, der kan bringe dig tættere på den person, du ønsker at være, overfor dig selv såvel som overfor andre.
Et ACT Coaching forløb vil skabe forandring imod det liv, du drømmer om. Med en øget psykologisk fleksibilitet vil du have hjælpsomme værktøjer til at skrue op for det liv, du ønsker dig.
ACT Coaching forløb
Individuelle sessioner
Oplever du livskriser som f.eks. stress, angst, depression, misbrug, skilsmisse, lavt selvværd eller andet, kan et individuelt ACT Coaching forløb, bringe dig tættere på det liv, du drømmer om.
- Du får trænet din opmærksomhed på tanker og følelser.
- Du opnår en større kontakt til din krop igennem træning af bevidst nærvær.
- Du oplever en større selvbevidsthed, da du ikke længere lever et liv styret af automatpilot.
- Du kommer i kontakt med det, der er vigtigt for dig, når vi arbejder med dine værdier og ønskede mål for et meningsfuldt liv.
Du kan forvente et fortroligt og tillidsfuldt forløb, hvor jeg støtter dig på din rejse mod det liv, du ønsker at leve.